Bogen 'Manual til dansk samtidskunst'
Af Lisbeth Bonde og Mette Sandbye

Pressen skrev
"En tiltrængt og meget kompetent oversigt og indføring
i den unge danske samtidskunst" - Astrid la Cour, Berlingske
Tidende
"Imponerende manual til dansk samtidskunst" - Ole
Nørlyng, Weekendavisen
"De forener begejstring med faglighed og formår at
åbne et svært tilgængeligt stof, dansk samtidskunst,
for en bred læserskare." - Tom Hermansen, Jyllands-Posten
Manual til dansk samtidskunst er den første bog, der
giver en samlet introduktion til de seneste femten års
kunst på hjemlig grund. Sjældent har den unge kunstscene
været præget af så stor mangfoldighed som
nu; fra det traditionelle maleri over den socialt og politisk
engagerede konceptkunst til den nye netkunst eksperimenteres
der på livet løs. De yngre kunstnere arbejder på
tværs af medierne og lader sig inspirere af internationale
strømninger.
Bogen er en praktisk indføring i det brede og brogede
felt, som kaldes samtidskunst. Hvert af bogens elleve kapitler
introducerer til et medie og gør nedslag i repræsentatiove
kunstneres værker. En stor del af disse er tilgængelige
på landets museer; bogen slår døren ind til
denne overrumplende verden af skæve, humoristiske og udfordrende
manifestationer.
Manual til dansk samtidskunst er en rigtig brugsbog - lige til
at putte i tasken før næste besøg på
et kunstmuseum eller galleri.
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet, 392 sider
ISBN: 8702044501
Gyldendal 2006
Omslag: Camilla Jørgensen